Vedligeholdelsesplan

Vedligeholdelsesplanen udarbejdes af et fagkyndigt rådgivningsfirma på baggrund af ejendomsinspektion, og indeholder en oversigt over foreslåede vedligeholdelsesarbejder af ejendommen og prioritering heraf for en 10-årig periode. Vedligeholdelsesarbejder listet i vedligeholdelsesplanen er ikke planlagte arbejder, men har til formål at give bestyrelse og generalforsamling overblik til at vurdere hvilke vedligeholdelsesarbejder, der bør og skal igangsættes vedrørende ejendommen. Nogle arbejder er udelukkende af kosmetisk vedligeholdelse, mens andre er nødvendige for at forebygge skader. For hvert arbejde kan der være beskrevet forskellige løsningsmodeller, og der er angivet estimat for omkostninger.Vedligeholdelsesrapporten indeholder ikke beskrivelse af de vedligeholdelsesarbejder, som den individuelle andelshaver er ansvarlig for, se siden om vedligeholdelse for mere information herom.

På følgende tidslinje er gennemførte installationer/forbedringer samt vedligeholdelse heraf listet til overblik for beboere, bestyrelsesmedlemmer og andre (senest opdateret april 2025). Listen er ikke udtømmende.

  • 2024-2025: Komplet opgangsrenoveringsprojekt af både for- og bagtrapper inkl. udskiftning og brandsikring af alle opgangsrelaterede døre, etablering af linoleumsgulve å bagtrapper, ny belysning.
  • 2024: Andet altanprojekt ved Altana.
  • 2023: Ny belysning på facader og i gården.
  • 2023: Etablering af nyt sæbedoseringsanlæg ved Miele. Anlægget ejes af foreningen/frit valg af brug af sæbe (modsat tidligere).
  • 2022: Etablering af legehuset.
  • 2022: Etablering af ny belysning langs gangarealet ved 27-siden (kommunen fjernede ophængte vejlamper).
  • 2022: Forbedring af varmecentralen (jf. Hofor anbefaling) med etablering af spædevandsanlæg, nyt varmestyringsanlæg, temperaturfølerinstallation, div.
    ventiler samt isolering i varmecentralen
    .
  • 2020-2021: Renovering af vaskeriinstallationer inkl. etablering af udsug, nyt blødgøringsanlæg samt afløb til fællesvaskeriet.
  • 2021: Etablering af regnvandsbeholder.
  • 2021: Ny cirkulationspumpe i varmecentralen.
  • 2020: Etablering af ny belysning langs 37-siden.
  • 2020: Ombygning af værkstedet så det kan fungere som fællesværksted.
  • 2020: Gennemgang og udskiftning af alle ventiler på vand/varmerør langs kælder.
  • 2020: Opgradering af foreningens bolignet og fiberinstallationer til at kunne levere 1000/1000 Mbit til lejligheder ifm. skift til Fiberby som leverandør af foreningsinternet.
  • Udskiftning af tag og loftrenovering.
  • 2019: Udskiftning af eksisterende varmtvandsmålere samt montering af varmemålere på radiatorer ved Brunata til individuel afregning af forbrug.
  • 2019: Nye vandbesparende toiletter (både gårdtoilet samt toilet på kontoret). Udskiftning af vandhaner og rør, ny toiletkværn på kontortoilettet samt mekanisk udsug. Senere montering af sæbe- og papirdispensere samt skraldespand.
  • 2018-2020: Gårdrenovering med ny flisebelægning, nye skure, etablering af renovationsafskærmninger, ny beplantning, “refurbish” af eksisterende cykeloverdækning (nyt tag samt partiel udskiftning samt slibning/maling af metal) samt tørrestativer (SKRIV
  • 2018: Indkøb af nye vaskerimaskiner til fællesvaskeri i form af 3 Miele vaskemaskiner samt en Miele gastørretumbler (herunder etablering af bygasinstallation til vaskeri).
  • 2017-2018: Istandsættelse af fællesvej herunder udskiftning af asfalt samt reparation af asfalt i indkørsel. Udskiftning og reparation af ødelagte fliser på gangarealer.
  • 2017: Installation af ny bom til indkørsel.
  • 2016: Kloak- og faldstammerenovering ved coating og partielle udskiftninger. Rottesikring af kloakker. Skybrudssikring med tilmuring af kældervinduer og anlæggelse af omfangsdræn langs 27-siden.
  • 2016: Første altanprojekt ved Kontech.
  • 2015: Etablering af 2 tørreskabe til fællesvaskeri.
  • 2013-2014: Tag- og vinduesrenovering (under byggerådgiver Gaihede) med komplet udskiftning af taget samt udskiftning/genopretning af undertag og tilhørende konstruktioner. Nedtagning/afblænding af eksisterende skorstene. Etablering af nye tagrender i zink. Nye tagvinduer. Renovering af brandkamme. Udskiftning af størstedelen af ejendommens vinduer til energivenlig model fra IdealCombi (resterende vinduer skiftet ifm. altanprojekt 2016).
  • 2012: Udskiftning af opgangenes dørtelefonanlæg. Dørtelefoner i andele er ikke udskiftet (foretages løbende, som andelshavere melder om fejl).
  • 2012: Opsætning af ekstra cykelparkering med halvtag i gården (ved 37B/C).
  • 2009: Opsætning/udskiftning af HPFI-relæ på alle foreningens fællesarealer.
  • 2009: Opsætning af postkasseanlæg.
  • 2005: Etablering af automatisk sæbedoseringsanlæg til fællesvaskeri.
  • 2003: Etablering af bredbåndsanlæg (PDS) til levering af foreningsinternet. Der er etableret 2 krydsfelter på loft, hvorfra kabling er trukket via hovedtrapper til hver andel.
  • 1998-2001: Udskiftning af køkkenfaldstammer.
  • 1995: Etablering af cykelstativer i gård ifm. nedlæggelse af cykelkælder til etablering af varmecentral.
  • 1995: Etablering af fjernvarmecentral.
  • 1995: Etablering af nyt stigstrengesystem til koldt og varmt vand på bagtrapper, hvorfra rør er trukket ind i lejligheder.
  • 1994 (før og efter?): Større facarenovering
  • 1993-1994: Etablering af bestyrelses/viceværtskontor i kælder samt renovering af fællesvaskeriet i kælder.
  • 1975: Etablering af foreningens fællesvaskeri i kælder.
  • 1918: Foreningens ejendom indvies. Se siden om foreningens historie for mere information om stiftelsen.